Det her bliver vist et af de længere 🙂

Jeg er barn af en alkoholiker – min far. Som desværre gik bort som konsekvens af hans mangeårige misbrug, for snart 6 år siden. Kun 2,5 måned efter at han blev morfar for første gang. Han nåede at se vores ældste, Alexander 2 gange, inden han døde. Det var en hård tid. Nybagt mor med alle følelser uden på tøjet, og så at miste sin far så kort tid efter.

Min far havde et alkoholmisbrug, hele mit liv. Trods hans misbrug var han en kærlig og omsorgsfuld mand, og jeg har altid været fars pige. Mine forældre gik fra hinanden da jeg var blot 3 uger gammel, så jeg havde aldrig oplevet dem sammen. Jeg var derfor “hver 2. weekend barn”. De tidlige år husker jeg ikke så meget fra, men de efter skolestartsalderen har jeg mange minder.

Min far havde bedre perioder. Han var også gift i en periode, og det tror jeg var en af hans bedste perioder. Han havde problemer med ryggen, og var derfor i en tidlig alder blevet førtidspensionist. Han bevægede sig i et miljø som ikke på nogen måde fordrede ædruelighed. Han havde tendenser til at hænge ud på Kroen, Bodegaen, i den lokale rockerklub, og var også i fængsel et par gange. Nogle vil måske ikke mene at han var blandt guds bedste børn, men der er jeg nok lidt biased. Min opfattelse af min far var at han altid var for god af sig, han ville altid gerne hjælpe andre, og glemte desværre sig selv. Det fik ham ofte ud i nogle trælse situationer. Men grundlæggende var han en god mand, med rigeligt af kærlighed til særligt mig. Jeg var aldrig i tvivl om at han elskede mig, han fortalte mig det hyppigt. Han var så stolt af mig, og jeg var uden tvivl hans livs bedrift.

Men hans misbrug fyldte selvfølgelig meget i min opvækst. Jeg skulle ofte høre på sætninger fra min mor som “hvis du bliver ved sådan der så ender du som din far” ved de mindste konflikter. Eller “han er godtnok blevet gul, han kan ikke blive ved at holde til det” – når min mor så ham, de sjældne gange han var med til aflevering eller hentning (jeg blev kørt af min farmor og farfar ned til min far hver 2. weekend).

Han var selvfølgelig rigtig ofte fuld. Jeg har rigtig rigtig mange gange været slæbt med på Kroen eller Bodegaen indtil han fik karantæne deroppe grundet slåskampe. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg fik en Cola, og jeg håbede han ville tage det samme. Jeg får kvalme ved lugten af ristet tobak (som jeg heldigvis sjældent løber ind i), da han også havde lidt tendenser til at ryge sig skæv af og til, dog var det største problem øl.

Der er mange oplevelser, relateret til alkohol, i min barndom jeg ville ønske jeg var foruden. Som voksen har det uden tvivl også haft en indflydelse på mig, den måde jeg forholder mig til andre mennesker på og den måde jeg bruger mig selv på i relationer.

Jeg har haft brug for at kigge lidt mere ind i mig selv og hvad det at vokse op med en misbrugende forældre har gjort ved mig. Jeg kontaktede derfor for et par år siden TUBA. TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere.

Jeg startede for omkring 2 år siden, i gruppeterapi i TUBA. Noget af det bedste jeg længe har gjort for mig selv. I mange år følge jeg mig ikke berettiget til at modtage hjælp. Jeg var jo kun “hver 2. weekend barn”. Men derfor påvirkede min fars misbrug mig jo alligevel til hverdag, selvom jeg ikke var udsat for det på daglig basis. Jeg bekymrede mig hele tiden, og ikke kun hver 2. weekend. Jeg var ofte nervøs for hvad jeg skulle ned til, om jeg fik lov, om han kunne rumme mig, om der var tid til mig når jeg kom, om han var fuld allerede.

Jeg har lært SÅ meget om mig selv, og hvad min opvækst har gjort ved mig, gennem TUBA. Efter 20 terapi-gange var forløbet i TUBA slut, og jeg ville ønske jeg kunne have fortsat, da det var SÅ givende, men der stod andre på venteliste, der havde mere brug for det end mig. Jeg var nået til et punkt hvor jeg godt kunne se at jeg skulle arbejde videre med mig selv, uden TUBA. Jeg havde fået så megen ny viden, og forståelse for mine egne reaktionsmønstre, og det skulle jeg bare ud og lære mere om i livet. Men det føltes også lidt tomt bare sådan at stoppe.

Nogle måneder efter jeg var stoppet i TUBA, fik jeg en invitation til en informationsaften om Tubanu.

Tubanu er et frivilligt foreningsfællesskab for alle, der går eller har gået i terapi hos TUBA. Det er dog også åbnet op for mennesker der har levet i skyggen af et misbrug, men som ikke nødvendigvis har gået, eller ønsker at gå i TUBA. Gennem kreative arrangementer og aktiviteter ønsker de at gøre en forskel for hinanden. Jeg blev straks interesseret, og meldte mig, allerede til mødet, som frivillig koordinator, da der kun var en i Aalborg afdelingen. Aalborg afdelingen er en forholdsvis nyopstartet forening, og der er stadig noget arbejde i at finde aktive medlemmer. I den korte tid jeg har været med (siden januar) har vi haft skabt nogle arrangementer. Vi har bl. a været i Biografen, ude at Bowle, vi har endnu en biograftur med cafehygge før, til gode om 2 uger. Om 6 uger skal vi en tur i Escaperoom. Ellers mødes vi 1 gang om måneden, fast hver 1. torsdag i måneden. Det er spændende at være med til at skabe et nyt fællesskab, med og for mennesker med samme baggrund og forståelse som en selv.

I sidste weekend var jeg med Tubanu til neværksmøde i KBH, hvilket var super spændende og givende! Jeg ser rigtig meget frem til det kommende samarbejde med de andre afdelinger og er spændt på Tubanu’s fremtid i Aalborg 🙂

Det var næsten en hel roman, men lige hvad jeg havde på hjerte i denne omgang. Det er en rum tid siden sidste indlæg, men der har været DRØN på herhjemme! Forhåbentlig bliver der lidt mere ro og overskud til at få skriblet noget af al det andet ned, som jeg har på hjerte.

Rigtig god søndag! 🙂

Better late than ever!

Selvom vi allerede skriver d. 15 februar, skal det ikke afholde mig fra at lave et lille skriv om hvad jeg håber på at få ud af februar!

I (resten af) februar vil jeg fokusere på:

• Mere hverdagsvelvære ( det omfatter fx)
  • Gå en tur i skoven
  • Tage et dejligt fodbad med fodbadesalt
  • Drikke minimum en god flaske vin!
  • Spise noget rigtig lækkert chokolade
  • Lave en lækker salat
  • Tage en tur til frisør og få klippet mine krøller mere op og kortere 🙂

• Høre Norske podcasts – om at snakke norsk!
  • Jeg har en idé om at jeg med mit fag (sygeplejerske) gerne vil til Norge og prøve at arbejde lidt. Jeg har jo mand, hus, børn og hund herhjemme, så det bliver kun korte ture på max 1 uge af gangen, og det skal jo også passes ind i mit eksisterende job.

• Bestille nyt pas
  • Det gamle udløb i ’21 og hvis vi skal gøre os nogle forhåbninger om at skulle på en lille udlandsrejse i vores sommerferie i uge 29-30 så skal vi nok alle bruge sådan et 😉 Det skal desuden bruges til at bestille Norsk autorisation.

• Høre noget mere af min “gamle musik”
  • Elskede at høre fx Tim Christensen, King Charles, Lykke Li, Teitur mfl. i mine yngre dage. De giver gode vibes! Mere af det tak!

• Se en god Netflix serie, altså sådan en rigtig god en!

• Strikke en lille hue færdig som skulle have været en barselsgave, og nu er “babyen” snart et år – ups! Øv sådan at gå rundt og få skader der forhindre strikkerriet!

• Spise minimum 1 fastalavnsbolle med marcipanremonce – jeg er en af de få der ikke bryder mig om flødeskum. Det kan til nøds gå med en lille klat i en varm kakao!

• Læse bogen “Dagbogens Hemmelighed” af Frida Skybäck

Denne rosé håber jeg dælme er god! Jeg har en 1,5 liters flaske stående! Måske det er lige meget nok, må hellere invitere et par veninder over på et par glas 😉

Glædelig Valentinsdag til jer der fejre sådan noget, og glædelig mandag til jer der ikke gør <3

Jeg blev overrasket med den fineste buket roser da jeg kom hjem fra arbejde med begge børn!

Jeg havde selv en lille overraskelse med hjem, en kærlighedskage, som Alexander kaldte den.

(jeg var nød til at låne et billede fra Bauns bageri’s facebook, da vi kom til at spise den lidt for hurtigt til at kameraet kunne følge med)

Vores storedreng Alexander havde også en lille overraskelse med hjem fra børnehave. En lille pakke med nogle hjerter han havde klippet ud, og en lille besked om at han elsker os. Der smeltede morhjertet godtnok!

Aftensmaden stod på brændende kærlighed, meget passende til dagen. Alexander ville ikke have noget aftensmad, men lidt efter kom der den sødeste kommentar ovre fra sofaen hvor han sad og legede med lego. “Men det var sødt af dig mor”. Jeg skulle lige spore mig ind på hvad der var sødt. Hans svar var “brændende kærlighed” <3 Der kunne han godt lige lave en kobling mellem kærlighedsdagen og brændende kærlighed. Sødeste dreng! Vores kære hund Sally har desværre ikke den bedste dag i dag. Hun er blevet ret så syg, så vi var nød til at skulle have hende til dyrlæge her til aften, så vi fik en akut tid til kl 16.50. Lige midt i aftensmadstid og spejder. Men min mand Kristian kørte hende afsted, og det lader til at hun har fået en infektion i tarmen. Hun fik noget væsketerapi ved dyrlægen og en masse medicin og skånekost med hjem, og så må vi se om hun forhåbentlig ikke får det bedre til i morgen tidlig. Af samme grund arbejder min mand hjemme i morgen, så han kan holde øje med hende. Endnu en dyrlæge regning, denne på 2300 kr. Vi har de sidste 2 måneder brugt over 15000 på dyrlægeregninger. Heldigvis har vi forsikring på hende og den dækker 80 % (dog ikke medicin) og så er der en selvrisiko. Men hvad man dog ikke gør for de små skønne væsner? Hun fik opereret en spytkirtel ud som var gået hul på og som lækkede spyt ned i en stor byld som var blevet lidt inficeret, for et par uger siden. En tandrensning fik hun i fredags, og så kommer denne maveinfektion lige som toppen af krænsekagen. 🙁 Lige nu sover hun, og det har vi fået at vide at hun nok gør resten af aftenen. 

Fredag morgen dumpede der en pakke fra Matas ind – jeg ELSKER Matas, og bruger ALT for mange penge der! Generelt elsker jeg beauty og make-up. Men i fredags landede en blå mascara og en blå eyeliner. Hvilket selvfølgelig betød at jeg havde blå mascara på på arbejde i dag! Det kan altså noget! Jeg er fan, og får jo helt lyst til også at købe en i både grøn, lilla og lyserød! 

I dag blev lidt et opslag om alt og ingenting, sådan vil det nok være det meste af tiden. 🙂

Hav en dejlig Valentinsdag/Mandag <3

En “lille” mandags coronatanke (jeps, hele familien er nedlagt med covid-19)

Jeg vil hellere at i ser dette Corona-relaterede billede fra en arbejdsdag, end det faktiske corona hærgede snotfjæs jeg render rundt med lige nu 🙂

Er jeg for normal til at være unormal og for unormal til at være normal?

Forstået på den måde, at jeg jo egentlig bare er en helt “almindelig” mor, kone, sygeplejerske og veninde, men ofte føler jeg mig noget så unormal, og føler mig lidt uden for kategori. Jeg kan tit føle at mine veninder og kollegaer står så stærkt i hvem de er, og jeg føler stadig jeg er ved at finde ud af det. Jeg har så mange overvejelser og tanker, som jeg tit tænker på om de er unikke for mig, eller om andre også går rundt og tænker de samme tanker. Om de føler sig lige så unormalt normale?

I det her med at oprette en blog kom der også en masse tanker frem, for hvad har jeg at byde på, som ikke allerede er derude i overflod? Er jeg så unormal at jeg kan bringe noget nyt til bordet, eller normal nok til at folk kan relatere sig til det jeg skriver? Hvilken kasse kan jeg passe ind i, og vil jeg overhovedet puttes i en kasse?

Jeg er hverken madblogger, vægttabsblogger, tykaktivistblogger, rejseblogger, fitnessblogger, boligblogger, beautyblogger, fashionblogger, kreablogger, haveblogger eller noget helt 10. Jeg føler mig nogle dage skrub forvirret over hvilken kasse jeg burde passe ind i, for dagen efter at føle at det jo præcis er mig, det faktum at jeg ikke passer ned i nogen af kasserne.

Alligevel føler jeg at jeg rummer lidt fra hver kasse. Altså som person, ikke som blogger, da jeg jo knap er kommet i gang endnu. Der er dage hvor det føles som en styrke at have en fod plantet i hver en kasse, og andre dage føles det som en kæmpe svaghed. De dage hvor selvtilliden ikke just er størst, klandre jeg hurtigt mig selv for ikke at kunne holde mig til én ting, ikke at kunne fordybe mig i noget, og gøre den ene ting rigtig godt. De dage kan jeg nemt tørshoppe (fylder en kurv på nettet med varer, for at lukke siden ned så snart jeg når til kurven og ser prisen) for flere 1000 kr i bageudstyr, fordi jeg tænker at nu er det så den vej jeg bør gå. At jeg jo ikke kan være en rigtig god mor og hustru hvis ikke jeg hvertfald har det rigtige bageudstyr til at kunne deltage i den store bagedyst (jeg kan bage til husbehov, men mister hurtigt interessen for bagning når det bliver for kompliceret, så i kommer ikke til at se vilde bagekreationer herfra) 😉

På dage hvor selvtilliden ikke fejler noget, føler jeg at jeg rummer så mange gode og spændende egenskaber, fordi jeg går op i så mange forskellige ting. Selvom det der med en surdej aldrig rigtigt er lykkedes mig, og min intention om at blive rigtig god til at lave hjemmelavede flødeboller heller ikke helt holdt, så er jeg ikke bange for at kaste mig ud i nye ting. Jeg er nysgerrig og undersøgende på verden og alle de spændende ting den har at byde på, og jeg glæder mig blot over at der stadig er SÅ meget for mig derude, fortsat at blive betaget af og fordybe mig i.

Hvis der skal nogen label på denne blog må det være at jeg er hverdagsblogger (selvom jeg højst sandsynligt ikke kommer til at blogge hver dag, fordi i ved, børn og arbejde 🙂

Nå, sengetid 🙂 Rigtig god, og forhåbentlig Coronafri uge til jer derude!

En frisk start

Mit navn er Maria og jeg har tidligere prøvet kræfter med det der blogging, primært i forbindelse med et større vægttab tilbage i 2014-2015. Men Der kom en graviditet, et fuldtidsjob og sidenhen et barn til, og jeg valgte at lukke bloggen ned, da jeg følte mig mere forpligtet til at opdatere den end jeg havde lyst til at opdatere den. Men nu er tiden en anden, jeg har to drenge på 3 og 6 år, og så småt fået lidt tid til mig selv (haha – det er vist så meget sagt, jeg tager mig lidt tid)!

Min blog kommer denne gang ikke til at handle om noget som helst for at være helt ærlig. Og på samme tid kommer den til at handle om alt. Den kommer til at tage udgangspunkt i mit liv som det er lige nu, med alt hvad der dertil følger. Jeg opretter ikke en blog for at få motivation til et vægttab eller andet i den dur, men for at dele mine tanker med mere, med nogle.

Og tanker er der nok af!

Jeg er en “helt almindelig” kvinde på 33 år, uddannet sygeplejerske, gift med Kristian og mor til mine to drenge Alexander og Tristan og hundemor til Sally, husejer og meget meget mere. Og så føler jeg mig alt andet end helt almindelig, men har stræbt efter at være netop det i hele mit liv. Det er noget i den her dur der nok vil fylde meget herinde. Tanker om at forsøge at gøre alt perfekt, om at fejle total i det forsøg, og lande et sted midt i mellem og faktisk også være ganske tilfreds med det. Tanker om SÅ gerne at ville være normal og passe ind og samtidig have et behov for at skille mig ud og være mig selv. Et forsøg på at folde det komplekse i at være menneske ud på både godt og ondt. Jeg har intet planlagt og det kommer nok til at være en blanding af, hverdagsskriblerrier med tanker om den der madplan der uanset hvad vi gør, altid går i vasken, om ønsket om endnu en kogebog der pynter i køkkenet, men samler støv, fordi jeg faktisk ikke rigtig orker andet end en omgang boller i købekarrysovs og de lidt tungere tanker om fx efterfødselsreaktion, at være datter af en alkoholmisbruger eller andre lidt tungere emner, hvis jeg får brug for at sætte lidt ord på det.

Bloggen her er tænkt som mit eget lille frirum, og jeg deler det offentligt, for er der nogle der kan spejle sig lidt i det, og føle sig mindre alene i sin unormalitet, så kan de lige så godt få lov til det. Jeg føler selv jeg mangler lidt en blog hvor det hele rummes. Hvor det ikke kun er perfekte kopper og en søndagserkendelse i ny og næ. Jeg mangler noget med hud og hår på, og forsøger mig derfor på at skabe det selv – måske lykkedes det, måske ikke – men den klassiske ” hvo intet vover, intet vinder” gælder her.

Navnet på bloggen, hverdagshvirvler føler jeg er meget sigende for hvordan mit liv føles. Rigtig hverdagsagtigt på mange måder, og alligevel fyldt med et ton af hvirvler, der gør at hverdagen aldrig er den samme og er fyldt med uforudsigelighed.

Det tænker jeg var nok for en start – en lille smule af alt og ingenting 🙂

Velkommen til hvis du har læst så langt!